top of page
Forfatters billedeBerit J

Hvad synes jeg så?


Det blev tid til at aflevere Canon EOS R tilbage med de dertil hørende 2 objektiver (RF 50mm samt RF 24-105mm - et meget svært farvel :-)

Der er blevet testet løs i de 10 dage jeg har haft kameraet på prøve. Kunne mærke med det samme, at jeg godt kunne li' EOS R - der er jo altid et førstehåndsindtryk og det var godt. Før jeg fik kameraet på prøve, læste jeg en pokkers masse test og så en masse video. Det kan både være godt og ondt, man bliver selvfølgelig opmærksom på nogen ting og lærer om kameraet, men hvis folk har skrevet noget negativt, kan det også sætte sig lidt for fast og heller selv danne sit eget indtryk.

Jeg havde f.eks. læst flere dårlige ting om multifunktionsknappen på EOS R, at den skulle sidde rigtig skidt, at man hele tiden rammer den med fingrene og dermed ændrer ting. Jeg oplevede det ikke en eneste gang, tværtimod, synes jeg faktisk at den fungerede ret fint og skulle det være sådan, at man virkelig synes det er en møg knap, så er der rent faktisk den mulighed, at man bare kan låse den, så der ikke sker noget hvis man lige snitter den.

Menuerne minder om min 5D mark lV og det er jo dejligt, for så tager det ikke særlig lang tid at finde rundt i dem. Den trykfølsomme skærm fungerer super fint, nemt at ændre indstillingerne og igen det virker bekendt når man som mig er Canon bruger gennem mange år.

Canon har i EOS R lavet eye detection fokusmulighed og det er faktisk ret imponerende som det virker, for det fanger rent faktisk øjet. Jeg oplevede dog, at det var lidt svært ved ikke så meget lys. Trods nu smart funktion, så er jeg stadig mest til et enkelt fokuspunkt når jeg laver portrætter, jeg kan bedst li' at have fuldstændig kontrol, det kræver dog også, at jeg virkelig rammer fokus præcist hvor det skal være.

En af de eneste meget små øv-ting jeg har med EOS R, er at det er lidt mere besværligt at flytte fokuspunktet, det synes jeg virker nemmere på 5Dmark lV og går hurtigere, men det kan også sagtens være, at det blot er en vanesag og at det kommer til at ligge i fingrene nøjagtig som det gør med 5D mark lV :-)

Nu kan jeg kun tale ud fra de 2 objektiver jeg havde lånt, men her er jeg godt nok også imponeret, de tegner super super skarpt - 50mm'eren sådan virkelig skarpt også under dårlige lysforhold. Jeg er virkelig overrasket over kvaliteten og for en fotograf som mig, er det så meget guf :-)

Vil helt klart anbefale EOS R, der findes en god pakke med tilhørende RF 24-105 og adapter så man kan bruge sine nuværende EF objektiver (det er smart) og denne pakke kan fås til nogenlunde rimelig penge, så må der spares op til f.eks. en lækker RF 50mm :-)

Sidste dag med kameraet blev brugt på at tage lidt billeder af min mand. En lidt halvmørk og regnvåd dag, men det klarer EOS R uden problemer :-)



25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Skal du med?

bottom of page